

Tennis er for alle
- deltag i Tenninssportens dag i Møn Tennisklub
Lørdag den 8. maj 2021 kommer til at stå i tennissportens tegn. Møn Tennisklub og flere hundrede andre tennisklubber landet over arrangerer nemlig Tennissportens Dag i samarbejde med DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund.
Møn Tennisklub inviterer til tennisspil, instruktion og hygge på tennisbanerne. Vi glæder os til en rigtig hyggelig dag med nye og gamle medlemmer.
”Tennis er en sport for livet, og tennis er muligt at dyrke af alle uanset niveau. Tennis åbner for nye venskaber, ligesom familie- samt arbejdsrelationer kan plejes. Det er målet, at endnu flere danskere fremover vil nyde det fascinerende tennisspil, som naturligvis også er godt for helbredet,” siger visionsleder i ’Bevæg dig for livet – Tennis’, Lorenz Sønderby.
Tennissportens Dag afvikles over hele landet, og konceptet er en del af Bevæg Dig For Livet-bevægelsen under DGI og DIF.
For yderligere information kontakt:
Møn Tennisklub
Formand Erik Ditlev
Mob. 23 39 30 83
Tryk for at se filmen......

Bevæg Dig For Livet
Vi sætter Danmark i bevægelse – for sjov, for hinanden og for livet.
Bevægelsen ruller igennem landet, byerne, sportshallerne, boldbanerne, i arbejdstiden og i fremtiden. Uanset om det er på egen hånd eller sammen med alle Danmarks sportsklubber og idrætsforeninger, skal vi have flere danskere til at bevæge sig – for jo flere vi er, jo sjovere bliver det. ’Bevæg dig for livet’ er en invitation til fællesskab, motivation og nye idéer til at dyrke idræt og motion. Det starter med dig – og involverer hele Danmark.

Bevæg Dig For Livet - Tennis
’Bevæg dig for livet – Tennis’ har til formål at få flere til at gribe ketsjeren og opleve glæden ved tennissporten og dens mange gode muligheder og kvaliteter.
Bevæg dig for livet - Tennis er et resultat af Bevæg dig for livet-visionen ’25-50-75’ mellem DIF, DGI, TrygFonden og Nordea-Fonden og herunder et konkret samarbejde mellem DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund.